1988-1989
Sejr i Festugecup
Klik for stort billede.... Herrerne tog varsler om en god sæson ved at vinde Århus Festuge Cup, hvor de som eneste 2. divisionshold deltog i den bedste række mod hold fra 1. division.
Landstræner som inspirator
Klik for stort billede.... Den danske landstræner Olle Åström var tæt på afgudsstatus i dansk volley på dette tidspunkt.
Der blev lavet en aftale med ham om at være gæstetræner for Ikastherrerne.
Rekorddeltagelse i Ikast Cup
Klik for stort billede.... I 1989 deltog 110 hold i Ikast Cup. Det er stadig rekord. Den gang var det jo to endagsstævner med senior lørdag og ungdom søndag.
60 ungdomsspillere til 3-kungaslaget
Klik for stort billede....

3-Kungaslaget i Kungälv var i en årrække det foretrukne ungdomsstævne for Ikast KFUMs ungdomsafdeling.
Dette år skulle 60 unge afsted. Det er vist en rekord, der stadig står.
Nu spiller svenskerne volley 2000, hvor bolden må røre gulvet. I DK har vi jo kids- og teenvolleyregler med nogle andre tillempninger, og det gør det mindre attraktivt at tage til 3-Kungaslaget i dag.

Så fik Thisted deres tæv
Klik for stort billede.... Som jeg vist har nævnt under et af de første kapitler i klubbens historie, endte min første volleyballkamp som foregik i kredsens ynglingeturnering med et nederlag på 15-0, 15-0 til Thisteds Herreynglinge.
Det var ikke så skægt!
Men så meget bedre var det at betale den tilbage i en kamp i 2. division.
Med til historien hører, at da Thisted efter nytår havde udekamp i Ikast udeblev de. Flere af spillerne var taget på indkøbstur til Tyskland, så de kunne desværre ikke stille hold...

Samtidig ses det af klippet af Midtjyllands Avis har fået fat i at styrkeforholdet mellem Silkeborg og Ikast er forrykket.
Tilgang udefra
Klik for stort billede.... Et hidtil ukendt fænomen blev aktuelt, idet klubben virkede mere og mere attraktiv for spillere fra andre klubber.
Silkeborgprofilen Poul Schrøder, 37 år og 200 cm, var et af de mest omtalte klubskifter, men også en ynglingespiller fra Silkeborg, Klavs Miller, flyttede til Ikast ligesom Herning KFUMs mest markante angriber, Jarl Jørgensen, Ejstrupholms Arne Kvåle, Skjerns Henrik Zeus og Kenneth Jensen, der skiftede fra IFS fodbold hvor han var en talentfuld målvogter på det bedste ynglingehold.
Også på damesiden kom der indpendlere. Karen Skyum fra Silkeborg, Susanne Bay fra Skjern og Dorthe Lemvig Larsen fra HIK, Lene Svinth fra Skødstrup m.fl. flyttede adressen til Ikast, mens fx. Anette Jensen fortsat boede i Silkeborg, men valgte at spille i Ikast.

Poul Schrøder var som sagt det mest omtalte klubskifte det år. 
 
Oprykkere til 1. division herrer
Klik for stort billede.... 3 uger før turneringen var slut havde herrerne sikret sig oprykningen.
Holdet vandt alle kampe i hele sæsonen.
Dame 1 rykkede tilbage til 2. division
Klik for stort billede....

Damerne rykkede op i 2. division igen. Der var rigtig gået elevator i dame 1, som havde denne historik:
89-90: 2. div.
88-89: 3. div.
87-88: 2. div.
86-87: 3. div.
85-86: Jyllandsserie

Nedrykningen til 3. divsion i 1988 var iøvrigt den første nedrykning i klubbens historie.

Dame 1-oprykningen fejret
Klik for stort billede....

Fra venstre ses Bente Damsgaard, Pernille Mørup, træner Henik Nørgaard, Susanne Bay, Anette "Silkeborg" Jensen, Lise Jonassen(spillede på andetholdet, men de var jo også rykket op), Heidi Damsgaard med pokalen, Karen Skyum med Bjarke på armen og det halve af Anette Medom.

D1 - holdbillede
Klik for stort billede.... Blomster til oprykkerne
Dame 2 op i 3. division
Klik for stort billede.... Damernes andethold lå på førstepladsen i Jyllandsserien, så Dame 1s oprykning til 2. division åbnede for endnu en oprykning i dameafdelingen. Man måtte ikke have 2 hold i 3. division.
Kamp om damerne
Klik for stort billede.... Dame 1 var et eftertragtet hold!
Som træner for holdet i 3. division så Henrik Nørgaard ud til at være et sikkert valg som træner i 2. division, men der dukkede en konkurrent op, idet Morten Køhlers dameynglinge nu havde spillet deres sidste sæson i ungdomsrækkerne. Dette år blev det iøvrigt til DM-sølvmedaljer efter de evige rivaler fra Herlev.
På dette tidspunkt kunne man ikke spille både på seniorhold og ungdomshold. Derfor var de mange dameynglinge slet ikke integreret i seniorafdelingen hvor mange ville kunne gå direkte ind på førsteholdet.
Morten Køhler ville derfor også gerne være træner for Dame 1 i den kommende sæson.
Et samarbejde mellem Morten Køhler og Henrik Nørgaard var ikke rigtig et tema.
De ville begge træne Dame 1 - alene.
Ingen af dem skulle have en krone for at gøre det.
Bestyrelsen måtte vælge og valget faldt på Morten.
Henrik var tydeligt skuffet og forlod bestyrelsen og nogle år senere rejste han fra byen.
På billedet fejredes oprykningerne med cigarer, som Henrik medbragte til første bestyrelsesmøde efter oprykningerne. Det er Henrik på billedet. Henrik Nørgaard og kæresten/konen Lene Svinth kom begge fra Skødstrup var med til at bibringe Ikast KFUM noget eliteklub-kultur.
Forbundsmestre
Klik for stort billede.... For første gang lykkdes det herrerne at vinde Divisionsrækken i KFUMmesterskaberne foran Sundby KFUM og Bedsted KFUM. Ikast var vært for stævnet. Ikast blev 1 af 5 hold i herredivision. Var ikke med blandt de 8 hold i herremester, blev nr. 4,5,9 og 11 blandt de 12 hold i herre A. Der var ikke Ikasthold blandt de 8 hold i herre B.
I Damedivision blev Ikast nr. 3 ud af 5. Her vandt Helsingørs damer som ved dette FM i Ikasthallen afsluttede en 10 årig epoke, hvor de havde vundet rub og stub i dansk og nordisk kvindevolley. Nu var tiden kommet til at få børn osv. og holdet blev nedlagt. I damemester blev Ikast 1 og 4 af 5 hold. I dame A/B blev Ikast nr. 1 og 8 af 9 hold. I Mix A blev Ikast nr. 8 og sidst. I mix B blev Ikast nr. 10 og  sidst. Der var altså i alt 33 herrehold, 19 damehold og 18 mix-hold. Ikast KFUM stillede op med 5 herrehold, 5 damehold og 2 mixhold.
Det meget flotte billede kom på forsiden af KFUMs idrætsforbunds blad. Det er Henrik Hven og Gunnar Hauge i luften. Ole Dahl hæver.
Nyt DM-hold
Klik for stort billede.... Så var der igen DM-guld til Ikast.
Denne gang til et drengehold og endnu engang var Borgmester Thomas Poulsen klar til at åbne for modtagelse i byrådssalen søndag aften.
Pernille Mørups stjernestatus som træner i klubben blev cementeret. Konceptet var det samme som med damejuniorholdet 4 år tidligere: Masser af træning. 3 gange pr. uge i løbet af året. 4 gange pr. uge op mod DM + træningslejre. Det er jo ikke noget man kommer sovende til!
Ole Dahl på A-landsholdet
Klik for stort billede.... Ikasthæver Ole Dahl blev indkaldt med kort varsel til A-landsholdet.
Medvirkende var måske at Ikasts træner Ingolf Christensen i denne periode var fungerende landstræner.